TLF.: 77 40 20 77

Sissel Brandt dyrlæge og Kiropraktor

 

Sissel Brandt, Dyrlæge

Sissel har bred erfaring som udekørende hestedyrlæge med særligt fokus på  halthedsudredning, og kiropraktiske behandlinger samt almen praksis

 

Dyrlæge & certificeret kiropraktor

Jeg er vokset op på landet med heste i baghaven, og siden har jeg arbejdet med heste både i de Kongelige stalde samt avlsstalde og diverse hestesteder på New Zealand. Jeg har haft fornøjelsen af at møde mange forskellige hestefolk, både islænderryttere, western, polo og selvfølgelig spring og dressur.

Efter endt uddannelse arbejdede jeg i et længere uddannelsesforløb hos Mads Klindt ved Højgård Hesteklinik i Århus. Her opnåede jeg solid erfaring inden for blandt andet halthedsudredning, og almen praksis. Senere fortsatte jeg som udekørende dyrlæge hos Højgård Hesteklinik i lidt over 5 år.

Derudover er jeg uddannet veterinær kiropraktor gennem IAVC i Tyskland og har løbende været på kurser inden for halthedsdiagnostik ved ISELP, som er internationalt anerkendt for avanceret uddannelse inden for bevægelsesapparatet hos sportsheste.

Mine faglige interesseområder omfatter særligt halthedsudredning, bevægeapparatet, rehabilitering og kiropraktik, men jeg sætter også stor pris på den brede hverdag i hestepraksis og de mange forskellige udfordringer, som følger med.

Til daglig bor jeg i Daugård sammen med min mand og vores tre børn. Når jeg ikke arbejder med heste, bruger jeg gerne tiden i naturen, hvor mountainbike og løb er faste indslag.





 

 

Kontakt Din Hestepraksis: